Som lovet kommer der her et opslag om vores nye hund, Kaiza!
Kaiza er 1,5 år gammel og kommer fra et privat shelter i Bosnien. Vi har adopteret hende igennem MDFB (Mariannes Dog Food Bank), som jeg har støttet igennem mange år.
Hun er født og opvokset i sikkerhed i det lille shelter, så hun har heldigvis ingen grumme oplevelser i bagagen, men samtid har hun aldrig oplevet noget.
Hun er dog en modig vovse, der elsker gåture i naturen, at lege med bold i haven og tager det meste i stiv arm! Hun har lært så mange ting så hurtigt, vi er så imponeret og stolte!
Kattene har taget godt imod hende, og hun forsøger virkelig at få dem til at lege med sig, men de har ikke helt fundet ud af at krydse den sproglige barriere endnu. De kan dog godt ligge sammen i sofaen <3
Kaiza er simpelthen så mild og god, og vi føler os meget heldige at være blevet hendes forældre!
Forhåbentligt har vi mange år forude med hende <3