Hvem i alverden er Randall Krage, og hvorfor får han en hel side for sig selv?
Godt spørgsmål!
Randall, eller Randy, som han går under til hverdag, er en af mine gamle rollespilskarakterer. Jeg stoppede på siden, hvor jeg havde ham, men han har levet i mit hoved uden at betale husleje siden (typisk den sjover).
Tilbage i 2022 brugte jeg ham til FebruaryFICTION. FebruaryFICTION er et skriveevent, der varer hele februar, hvor man skal skrive en lille historie hver dag på 100 ord (eller under) med en begyndelse, midte og slutning.
Det kom der 28 små historier om Randy ud af, og det er dem, jeg deler her.
Man kan læse mere om FebruaryFICTION her: https://www.februaryfiction.dk/
Om Randall Krage
Randall Krage blev født ind i en fattig bondefamilie som den 8. af 12 børn. Han fandt ret hurtigt ud af, at hverken landbruget eller farens hårde hænder var noget for ham, så da han fyldte 12, søgte han nye græsgange og endte i herremandens sold som soldat.
Her havde han det fint for en del år, indtil han begyndte at føle, at lønnen var lidt for lille i forhold til, hvor meget jobbet krævede, og han endte med at drage videre.
Siden da har han ofte taget arbejde som lejesoldat, men ellers røver han sig lige så gerne til penge til at købe øl, mad og kællinger for.
Da Randy var et sted over 40, blev han hyret til at stjæle noget. Desværre viste det sig, at ejeren ikke var så glad for at blive bestjålet, og Randy blev forbandet.
Forbandelsen virkede i første omgang som en velsignelse, for Randy kunne ikke dø. Eller jo, det kunne han godt, han efterlod sig et lig, men dukkede så op i en ny krop. magen til den gamle, et tilfældigt sted. Kroppen var altid som den havde været, da han blev forbandet, helt ned til fnullermændene i lommerne.
Det gik dog snart op for ham, at det ikke var så fantastisk som det så ud. Det gør ondt at dø. Og det virkede som om, at verden forsøgte at rette op på fejlen, for han begyndte at dø af de mest åndssvage ting. Ramt af lynet, stukket af en hveps, druknet i vandpyt i en brandert, alt virkede pludseligt, som om det var ude efter ham.
Han har nu levet flere år end han har lyst til at tænke på, selvom han stadig udadtil ligner en slidt stodder på lidt over 40 år.
Og han er død flere gange end han har tal på. Han gav op på at tælle efter de første 50 gange.
Randy er et slidt eksempel på en mand. Han har tydeligvis ikke prioriteret mad nok i sit liv på landevejen, og renlighed er ikke han stærkeste side.
Håret er ved at blive lidt tyndt på toppen, og hans ansigt er for det meste fyldt med dagsgamle skægstubbe, der spreder sig ned over hans hals og helt om i nakken.
Han påstår selv, at han er dødeligt allergisk for at gå i bad, og når man befinder sig tæt på ham, kan man også godt være i tvivl, om han nogensinde har haft et møde med en klump sæbe.
Man kan altid genkende ham på jakken. En gammel rød læderjakke, der ligner noget fra en form for uniform. Selvom han har lagt soldaterlivet bag sig, har han et blødt punkt for den jakke.
Selvom man nogle gange kan komme til at tro, at manden er komplet hjernedød, er hans store grå øjne fyldt med liv og et snarrådigt glimt. Bare fordi han altid formår at undgå at tænke, betyder det ikke, at han ikke kan.
Hvis der er noget, Randy ikke gør, så er det at tage sig selv – og livet – seriøst. Man har ikke andet skæg end det man kan dyppe i øllen.
FebruaryFICTION
- 1. Uvenlige bekendtskaber
- 2. Udvidelse af ordforrådet
- 3. Et par dumme æsler
- 4. God løn betaler sig
- 5. En sugende fornemmelse
- 6. En huskekage
- 7. Ny på jobbet
- 8. Uheldig stodder
- 9. Kronisk uheldig
- 10. Frugtsalat
- 11. Mutters fornøjelse
- 12. Dårligt sigte
- 13. Lejesoldat med samvittighed
- 14. Randys store kærlighed
- 15. Mangelfuld jobbeskrivelse
- 16. At få jern på
- 17. Selskab i høet
- 18. Sikke noget lort
- 19. Skamløs
- 20. Et blødt hjerte
- 21. Typisk mandag!
- 22. Trøstepræmie
- 23. Tandpine
- 24. I høstakken
- 25. En vild uge
- 26. Skovtur
- 27. Når verden brænder
- 28. Sådan er livet
- Bonus – Gamle venner
- Bonus – En glædelig overraskelse